Mere affald til genanvendelse 

Genanvendelsesprocenten skal øges, og derfor iværksættes nye indsamlingsordninger. Indsamlingsordningerne skal sikre, at Vesthimmerlands Kommune når målet om mindst 50 % genanvendelse af husholdningsaffald i 2022.

 
 
Status1
 

Status og mål

Vesthimmerlands Kommune indsamlede i 2013 ca. 19.727 ton husholdningsaffald fordelt på 29 % til genanvendelse, 70 % til forbrænding og 1 % til deponering. I 2013 blev der indsamlet ca. 6.771 ton bygge- og anlægsaffald, med undtagelse af jord og sten, hvor 64 % gik til genanvendelse.

Vesthimmerlands Kommunes mål for planperioden er:

  • mindst 50% genanvendelse af den samlede mængde husholdningsaffald inden 2022 ved kildesortering og husstandsindsamling af papir, pap, glas-, plast- og metalemballage og eventuelt organisk affald.
  • mindst 70 % forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse af ikke-farligt bygge- og anlægsaffald med undtagelse af jord og sten fastholdes i planperioden.

Ud fra erfaringer i andre kommuner er det undersøgt hvilke genanvendelsesprocenter, der kan opnås ved indførelse af husstandsindsamling af fraktionerne glas-, papir-, pap-, plast- og metalemballage. For at opnå Vesthimmerlands Kommunes mål om mindst 50 % genanvendelse af husholdningsaffald i 2022 er det nødvendigt at indføre husstandsindsamling af plast-, pap-, metal- og glasemballage, samt bibeholde husstandsindsamlingen af papir. 

Selv med indsamling af disse fraktioner kan det blive nødvendigt efter første del af planperioden, at undersøge mulighederne for indførelse af husstandsindsamling af organisk affald, for at opnå de 50 % genanvendelse i 2022. Der ligger en stor mængde genanvendeligt materiale i den organiske fraktion, men en frasortering af organisk affald vil kræve en stor indsats fra borgernes side, hvis målet skal nås.

De enkelte fraktioners mål er beskrevet under afsnittet fraktioner

 

Status og mål 2022

På nedenstående graf sammenstilles de opnåede resultater for 2013 med Vesthimmerlands Kommunes mål for 2022. Vesthimmerlands Kommune har endnu ikke opnået målet om mindst 50 % genanvendelse af husholdningsaffald. 

 

På nedenstående graf sammenstilles de opnåede resultater for 2013 med Vesthimmerlands Kommunes mål for 2022 samlet for alle affaldstyper. 

Når Vesthimmerlands Kommune når målet, kan der forventes en CO2 besparelse på ca. 3500 ton pr. år.

 

 

Initiativer

Vesthimmerlands Kommune iværksætter følgende initiativer for at opnå målene: 

  • Henteordning for tørre genanvendelige fraktioner ved husstanden (undersøgelser pågår og resultatet afventes).
  • Mulighederne for husstandindsamling af organisk affald undersøges og igangsættes om nødvendigt inden 2022.
  • Øget opmærksomhed på genanvendelse af papir og batterier gennem oplysningskampagner. Kampagne iværksættes inden udgangen af 2015.
  • Kortlægning af genbrugspladsernes behov, således at der kan udarbejdes plan, der sikrer at pladserne fremstår tidsvarende, brugervenlige og funktionelle.  Der er allerede iværksat initiativer i år 2014, og de løber fremover til 2016.
 
RamEplan ver. 1.04    Plan ver. 4 - offentliggjort